tirsdag den 11. juli 2017

Noget at tænke over eller er det?

Kender du det med at sidde i den offentlige transport og ens hjerne vandre sig en tur rundt i bussen.
Da den kommer op til chaufførens side, lægger den mærke til et hvidt skilt. På dette skilt står der de forskelle måde bussens pladser kan fordele sig på. Der er 3 forskellige opsætninger i bybusserne i Aalborg, men det skal jeg nok vende tilbage til senere.

På facebook dukker disse gåder/opgaver op. En banan svarer til tre æble, hvor en kiwi svarer til et æble og en banan. Hvis man har set dem, så kan I vel lidt se hvor min hjerne gik hen angående de 3 opsætninger i bussen.

Så jeg sad under køreturen og fandt ud af hvor mange ståpladser, der skal til en siddeplads og meget mere.
Uden at kede jer med udregningerne, så vil jeg give jer resultaterne istedet.

De tre forskelle opsætninger af fordeling mellem pladserne.

1. Busopsætning
43 siddepladser
72 ståpladser
0 handicap pladser
Der er plads til 115 mennesker

2. Busopsætning
46 siddepladser
65 ståpladser
0 handicap pladser
Der er plads til 111 mennesker

3. Busopsætning
43 siddepladser
64 ståpladser
1 handicap plads.
Der er plads til 108 mennesker

Men det er så nu vi kan se at ståpladserne er lidt fællesnævneren for udregningerne.
Det vil sige der skal 7 ståpladser til 3 siddepladser (2,33 ståpladser per siddeplads)
og 8 ståpladser til en handicap plads.

Så hvis bussen bliver ryddet for siddepladser og handicapspladser, kan der stå 172,33 mennesker i bussen. Men hvis der kun var siddepladser, ville der kunne sidde 73,86 mennesker i bussen.
Men var der kun handicaps pladser, ville der være plads til 21,5 mennesker

Der bor cirka 113.417 mennesker i Aalborg 2017.
Aldersfordelingen i Aalborg 2008 var på
0-6 år 8% 
7-16 år 11%
17-24 år 12%
25-49 år 44%
50-66 år 21%
67+ år 13%
Hvis vi går ud af at aldersfordelingen er den samme for i år, kan de 113.417 aalborgenser deles ud på følgende:
0-6 år          9.073,36 mennesker
7-16 år      12.475,87 mennesker
17-24 år    13.610,04 mennesker
25-49 år    49.903,48 mennesker
50-66 år    23.817,57 mennesker
67+ år       14.744,21 mennesker

Hvis alle i Aalborg kunne stå op i en bus, skal der 658,14 busser til at transportere dem fra A - B, dette tal er kun hvis alle tager bussen på samme tid. Men nu skal vi passe på de ældre, som har fået skavanker af have arbejdet i mange år, de skal helst have et sted at sidde. Så alle over 50 år burde have et sted at hvile sine ben, så 38.561,78 mennesker skulle helst have en siddeplads. De siddepladser vil så fylde 89.848,95 ståpladser, nu skal der så bruges 953,64 busser til at transportere aalborgenserne fra A - B.
Barnevogne, klapvogne og andet udstyr til dem mellem 0-6 år, de fylder vel en handicapsplads. Overdrivelse fremmer forståelsen, så skal alle 0-6 år bruge 9.073,36 handicapspladser. De pladser fylder så 72,586,88 ståpladser.
Nu er vi så kommet op på 1322,22 busser for at transporter alle aalborgenser fra A - B, hvor kun alle mellem 7-49 år står op, det er 67% af alle aalborgenser.

Men hvor mange busser har NT?
Jeg fandt et svar på en wiki side, (men er det utroværdigt? måske).
"NT omfatter 267 buslinjer betjent af 398 busser"
Det vil sige de har 398 busser i alt i hele Nordjylland, selv med de busser ville det tage 3,32 ture med alle busserne at transportere alle i Aalborg fra A - B. Husk at de busser var til hele Nordjylland.

Så tror vi skal være glade for at de ikke spare siddepladserne væk for at gøre plads til flere i bussen og istedet sende en ekstra bus. Men vi skal også være glade for at alle ikke tager bussen og slet ikke på samme tid.
😂

Så fik jeg min tid i bussen til at gå med noget og hvor er jeg glad for at have en siddeplads i bussen.😉
Husk at give plads til de svært gående og ældre mennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar